På siden her kan du læse mere om projektets mål, samarbejdspartnere og baggrunden for vores arbejde med at hjælpe unge ud af tobaks- og nikotinafhængighed.
U-Niko er opstået i et partnerskab mellem forskning og praksis, der har til formål at hjælpe unge med at komme ud af tobaks- og nikotinafhængighed.
Partnerskabet består dels af Rygestopkonsulenterne ApS, som har arbejdet i årtier med kvalitetsudvikling, har erfaringer med nikotinstoparbejde til unge og et bredt kendskab til rygestoparbejdet i kommunerne. Den anden del af partnerskabet består af forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, som har en stor viden om evidensindsamling og forskningsmetoder samt erfaring med rygestopinterventioner.
U-Niko udspringer af et stort behov i de danske kommuner afdækket i en national undersøgelse fra 2022. Ni ud af ti danske kommuner gav udtryk for, at de fandt det svært eller meget svært at rekruttere unge til ryge- og nikotinstoptilbud, og at arbejde med unge og ryge-og eller nikotinstop¹.
I 2023 brugte mere end 36% af danske unge mindst ét tobaks- og/eller nikotinprodukt. Otte ud af ti unge der ryger, udtrykker ønske om at blive røgfri. Syv ud af ti unge ønsker at stoppe med at bruge snus, nikotinposer og lignende².
Formålet med U-Niko er at give gratis og evidensbaserede metoder og værktøjer til alle danske kommuner og andre aktører, der ønsker at styrke deres tobaks- og nikotinstop rådgivning til unge.
I alt 58 kommuner bidrager til projektet ved enten at have taget del i udviklingsarbejdet (3 kommuner) eller deltage i den store lodtrækningsundersøgelse der varer i hele 2025. Vi har uddannet 27 indsatskommuner i interventionen, som skal afprøve alle metoder og materialer, hvorefter deres resultater med de unge skal sammenlignes med 28 kontrolkommuners arbejde for at undersøge, hvilke metoder og værktøjer der har størst effekt, når vi skal hjælpe de unge ud af deres nikotinafhængighed.
Med projektet vil vi desuden afdække hvordan man bedst muligt ruster kommuner, sundhedsrådgivere, pædagogisk personale og andre involverede aktører til at støtte de unge i denne proces.
Når lodtrækningsundersøgelsen er slut, vil alle materialer der viser sig at have effekt på de unge blive frit tilgængelig for alle på denne side.
Vi glæder os til at dele vores resultater med jer!
Her kan du læse projektets foreløbige rapporter og udgivelser:
U-Niko har til formål at hjælpe unge ud af tobaks- og nikotinafhængighed.
Læs mere →
Projektleder, Sofie B Rasmussen
E-mail: sras0431@regionh.dk
Tlf.: 2133 9615
U-Niko har til formål at hjælpe unge ud af deres tobaks- og nikotinafhængighed.
Læs mere →
Projektleder, Sofie B Rasmussen
E-mail: sras0431@regionh.dk
Tlf.: 2133 9615